Vælg en side

Udskriv fra iPad til trådløs printer – Vil du udskrive fra din iPad og til en trådløs printer, kræver det, at printeren er AirPrint-kompatibel. Er den det, kan du skrive ud trådløst fra både apps, mails, fotos og internetsider. Læs med her, og find ud af, hvor nemt det er.

Med en trådløs netværksprinter med AirPrint-funktion, kan du udskrive fra din iPad på den trådløse printer. Så har du en eller flere iPads (eller iPhones) i husstanden, er det en god ide at sørge for, at din næste trådløse printer understøtter denne funktion.

Har du en trådløs printer, der allerede understøtter AirPrint, er det bare at printe løs. Det kræver kun, at både din iPad og din trådløse printer er på det samme WiFi-netværk. Eller at den trådløse printer har sin egen internetadresse.

Sådan sætter du printeren op til at udskrive fra din iPad

udskriv fra ipad til trådløs printer

For at kunne udskrive fra din iPad på en trådløs printer, skal du først sørge for, at printeren har forbindelse til dit trådløse netværk.

Det klares for printerens indstillinger. Oftest ved hjælp af en skærm på selve printeren, eller ved hjælp af printerindstillingerne på en computer, der er tilsluttet til printeren via en USB-forbindelse.

Når printeren er tilsluttet netværket, dukker den op som en trådløs netværksenhed på alle de enheder, der er koblet på dit trådløse netværk. Og har printeren AirPrint, kan du altså nu udskrive trådløst fra din iPad.

Ready: Udskriv fra iPad til trådløs printer

Når den trådløse printer er tilsluttet dit WiFi-netværk, kan du udskrive fra den app, du arbejder i, ved at klikke på Del-knappen. Eller ved at klikke på en eventuelt menuknap i app’en.

Skal du f.eks. udskrive en side fra internettet i Safari eller Google Chrome, klikker du på Del-knappen og finder Udskriv-muligheden. Kan du ikke lige spotte den, skal du lige skubbe opad i menuen. Så dukker den op som en af de nederste valgmuligheder.

Klik derefter på Find printer og vælg din trådløse printer med AirPrint fra listen.

Herefter vil du oftest have mulighed for at tilpasse udskriften. F.eks. vælge antal kopier, om du vil udskrive alle sider eller kun bestemte. Samt andre indstillingsmulighed, som om udskriften skal være i farver eller sort/hvid.

Hvilke indstillingsmuligheder, der er tilgængelige, afhænger naturligvis af, hvilke funktioner printeren har – og om det f.eks. er en farve- eller sort/hvid-printer.

Når du har valgt de muligheder, du ønsker at bruge, klikker du på Udskrift-linket øverst til højre. Så går der et lille øjeblik, før printeren begynder at arbejde.

Hvor langt er printeren med min udskrift?

Når du har sat en udskrift i gang, kan du altid se status på udskriften, ved at trykke på Hjem-knappen to gange hurtigt efter hinanden.

Er udskriften stadig i gang, kan du vælge Printercentral. Her kan du se, hvor mange dokumenter der er i køen.

Du kan også annullere dit udskriftsjob ved at trykke på det i Printercentral og derefter trykke på Annuller udskrivning.

Så nemt kan du udskrive og styre din udskrift fra din iPad – eller iPhone for den sags skyld.

Find også Apples egen manual til iPads her: https://support.apple.com/da-dk/guide/ipad/welcome/ipados