Vælg en side

I erhvervslivet er en af de største styrker at vide, hvad du er god til – og mindre god til. Det er nemlig en vigtig viden, fordi det tillader dig at fokusere på det, som du er allerbedst til. Ligesådan er det også med til at give dig viden om, hvad du i stedet kan forbedre. Et kendskab til dine styrker og svagheder, gør det også muligt for dig at få hjælp fra anden side, hvis du ikke selv har svaret. Ligesådan står det til med investeringer.

Hvis du ikke selv har en stor viden om investeringsmarkedet, er det nemlig en god idé at hyre en investeringsrådgiver. Han eller hun kan hjælpe dig, så du foretager de rette investeringer for dig.

Investeringer er en personlig sag

Det er ingen hemmelighed, at investeringer handler meget om analyse og tal. Men før du kaster dig ud i afkastberegninger og lignende regnestykker, handler investeringer først og fremmest om dig. Hvad vil du gerne investere i?

Det er nemlig vigtigt, at du selv tror på de investeringer, som du foretager dig. Hvis du mener, at den grønne omstilling er varm luft, skal du formentlig ikke investere i vindmølle- eller solcelleenergi.

Derfor er det vigtigt, at du finder nogle investeringsprojekter, som passer til hvem du er. Derefter kan du og din investeringsrådgiver altid kaste jer over alverdens analysemodeller og regnestykker for at finde den bedste investering til dig.

Hvor risikovillig er du?

Når du skal i gang med at investere, skal du først være afklaret med, hvor risikovillig du egentlig er. Som tommelfingerregel siges det, at investeringer med lav risiko kan give et lavt afkast, hvorimod investeringer med høj risiko kan give et højt afkast.

Derfor er det helt op til dig, hvor meget du tør satse. Det kan din investeringsrådgiver i øvrigt også hjælpe dig med at finde ud af. Nogle mennesker kan godt lide spændingen ved at satse, andre sover bedre om natten, når de ved, at deres penge er investeret i en mere stabil investering.

Hvad vil du investere i?

Som en del af din investeringsstrategi skal du også finde ud af, hvad du gerne vil investere i. Nogle mennesker tror, at de kun kan investere i aktier, men sådan forholder det sig slet ikke. Foruden aktier kan du nemlig også investere i:

  • Obligationer
  • Ejendomme
  • Råvarer
  • Valuta
  • Kryptovaluta

Derfor er der altså rig mulighed for at finde en investeringstype, der passer til din specifikke investeringsprofil.

Invester kun penge, som du har råd til at miste

Uanset hvor risikovillig du måtte være, er der ét råd, der altid gælder; du skal ikke investere flere penge, end du har råd til at miste. Det er den eneste måde, hvorpå du kan gardere dig mod at gå fra hus og hjem. Derfor er det vigtigt, at du sammen med din investeringsrådgiver finder ud af, hvad du har råd til at investere.