Er du helt vild med at eksperimentere med musikken og nye måder at spille på? Der er rigtig mange, som er helt fangede af musik, og som måske spiller et instrument eller to – men ofte er det meget svært at tage det til det næste level. Især hvis man gerne vil noget mere med musikken.

Der er rigtig mange forskellige ting man gøre for at tage sin musik til nye højder. Det handler i høj grad om at udfordre sig selv og prøve nogle nye ting af. Det kan være alt fra at prøve at inkorporere nogle nye instrumenter til sin lyd til at indspille sin lyd i et rigtigt, professionelt lydstudie. Herunder kan du få yderligere inspiration.

Mange forskellige instrumenter

Hvis man gerne vil udvide sin musikalske horisont, så er det aldrig nogen dum ide at tilføje endnu mere gear og flere instrumenter til det, du allerede kan. Selvom du måske er rigtig god på både guitar, trommer og klaver, så er det bestemt ikke nogen dårlig ting, at du lærer nye instrumenter og lyde at kende. Udover at det giver dig et bedre kendskab til musikken generelt, kan det nemlig også være meget inspirerende at eksperimentere med mere utraditionelle instrumenter – det kan måske give din lyd et helt nyt udtryk, som den måske har gået og manglet. Hvis man går meget op i musik, kan man i hvert fald aldrig lære nok lyde og instrumenter at kende.

Indspil i lydstudie

Hvis man er kommet til et sted i sit musik-liv, hvor man faktisk har lavet en del sange eller nogle fede tracks, så kan man også overveje, om man skal prøve at få noget af det indspillet i et professionel lydstudie.

Ved at få indspillet sin musik i et lydstudie kan man først og fremmest føle, at man rent faktisk gør noget ved den musik, man har lavet, og at man lader den komme til nye højder end blot at sidde derhjemme og spille. Derudover er der jo rigtig mange af dem, der sidder og spiller derhjemme for sig selv, som inderst inde drømmer om også at bryde igennem med musikken. Her skal man naturligvis også have indspillet noget, så man rent faktisk har noget at vise til folk.

Lav dit eget hjemmestudie

Hvis du ikke lige synes, at du har midlerne til at opsøge et professionelt lydstudie og indspille din musik der, så kan du også overveje, om du skal arbejde på at få stablet dit helt eget lydstudie på benene. Det er selvfølgelig noget, som kan tage lidt tid, fordi man skal bruge meget forskelligt udstyr, men det giver samtidig nogle helt andre muligheder for dig.

Du er ikke længere afhængig af aftaler med eksempelvis et lydstudie, hvis du gerne vil eksperimentere eller indspille din musik. Med dit helt eget hjemmestudie, kan du hele tiden sidde og lave musik og prøve nye ting af, og det er virkelig en gave, hvis det er noget, som man går meget op i. Det giver dig i hvert fald en helt anden frihed.