Vælg en side

Er du ved at være klar til at starte på universitetet efter sommer? Det er en spændende ny begyndelse, særligt hvis man skal flytte hjemmefra for allerførste gang og bo i en stor studieby. Her er tre gode råd, som måske kan hjælpe på nogle af de udfordringer, studerende møder.

Styr på teknologien

Hvor det at gå i skole førhen krævede bøger og håndskrevne opgaver, så afhænger alle uddannelser i dag meget af teknologi. Inden 1. semester starter, kan det derfor være en rigtig god idé at sætte sig ned og få styr på alle teknologiske redskaber, så du kan tage noter og skrive projekter uden forhindringer. En rigtig god start er at få styr på internet i din lejlighed. Find et abonnement, der er rimeligt i prisen, med din ønskede hastighed. Man behøver ikke nødvendigvis den hurtigste internetforbindelse til at aflevere opgaver, men hvis du ofte streamer film eller spiller computer, er en god internetforbindelse en nødvendighed. Tag også gerne et kig på den computer, du skal bruge til skolearbejde. Skal der sorteres og frigives eller tilkøbes mere plads på den? Er der vigtige opdateringer? Nogen bruger iPads til forelæsninger frem for bærbar, så det kan du også oveveje. Et godt tip til projekt- og gruppearbejde, er at have dokumenter, noter og projekter samlet et sted med din studiegruppe. Læs om mulighederne i SharePoint fx, som egner sig rigtig godt til delinger under gruppearbejde.

Økonomi og SU

Vi er så heldige at modtage SU som studerende i Danmark. Det gør i hvert fald studielivet en del lettere ikke at være nødsaget til at få deltidsarbejde ved siden af de krævende studier. Dog er det ikke meget at leve af, så det er en god idé at lave budget og være opmærksom på sin økonomi undervejs, så man ikke falder i nogle økonomiske fælder undervejs. Studieboliger gør det heldigvis billigt at bo ude. Møbler kan du finde i genbrug, og studiebøgerne kan du også købe brugt for at spare penge. Lav gerne en madplan hver uge, så du kan undgå madspild samt bruge færre penge på mad.

Kom ud af huset

Man kan blive så forgabt i sit studie, at man helt kan glemme at komme ud en gang imellem. Det er vigtigt at du kommer ud og socialiserer lidt, så det stadig er en fed oplevelse at være ung og studerende.