Har du brug for nyt internet derhjemme? Måske er du lige flyttet i ny bolig eller måske er du bare ikke tilfreds med det nuværende internet du har? Så er der ikke nogen tvivl om, at fibernet kan være den helt perfekte løsning for dig. Fibernet er stabilt og hurtigt internet, så læs videre, hvis du gerne vil lære mere om fibernet.
Det er vigtigt at have en stabil og hurtig internetforbindelse derhjemme. Uanset om du arbejder hjemmefra eller bare bruger internettet til film og spil, så kan en dårlig internetforbindelse gøre det umuligt at nyde en film eller holde et onlinemøde. Vi kender alle sammen til det, når internettet er langsomt, eller slet ikke virker.
Derfor spreder fibernet sig også med hastige skridt i Danmark. Fibernet er nemlig en lynhurtig form for internet, som samtidigt leverer en meget stabil internetforbindelse. Med fibernet sendes data med et lyslederkabel og disse lyslederkabler medfører, at internettet sendes med lysets hastighed.
Hvordan installeres fibernet?
Hvis du derfor gerne vil have fiberbredbånd hjemme hos dig, så er det med andre ord ikke svært at forstå hvorfor. Fiber-bredbånd giver dig nemlig en så hurtig internethastighed, at det efterhånden har udkonkurreret almindelige bredbåndsforbindelser. Men hvordan installeres fibernet? Det vil vi forklare her.
Først og fremmest skal du tjekke op på om det overhovedet er muligt for dig at få fibernet. Det afhænger nemlig af, hvor i landet du bor, da der stadig ikke er fibernet overalt i Danmark.
Du kan tjekke op på, om der er et kabelnet med fibernet i dit område på internettet, eller ved at kontakte dit lokale fibernetselskab. Hvis ikke der er fibernet i dit område, kan du med fordel spørge ind til om der er planer for at etablere fibernet i nærheden af dig i fremtiden. I dette tilfælde er du nødt til at fortsætte med traditionelt ADSL eller mobilt bredbånd, indtil der graves fibernet ned hos dig.
Hvis der er fibernet i dit område, så kan du få tilsluttet din bolig. Det første skridt her er, at der skal installeres og nedgraves fibernet fra kablerne ude ved vejen og ind til din bolig. Det kan du enten få fibernetselskabet til at gøre, eller du kan gøre det selv. Det kan naturligvis være penge at spare ved at gøre det selv, men det kræver også, at du har kræfterne og tiden til at gøre det selv. Eller kan køre en minigraver og finde et sted og leje den.
Efter der er gravet fiberkabler ned ude fra vejen og ind til din bolig, kommer der en tekniker ud, som vil trække optisk fiber ind til din bolig. Det sted hvor fiberrørene er gravet ned, og ender ved din bolig, vil teknikeren bore hul ind gennem husmuren og montere en fiberboks. Det er den enhed, som modtager fibernetforbindelsen, og fordeler den i din husstand. Enten via et kablet eller trådløst netværk.
Herefter er fibernettet installeret, og du kan nu nyde en hurtig og stabil fiber-forbindelse.
Hvad er en fiberboks?
Fiberboksen er den boks, der monteres hjemme hos dig. Den gør det muligt for alle dine enheder at få forbindelse til fibernettet. Fiberboksen er derfor en nødvendighed for, at du kan gøre brug af det fibernet, du har fået installeret derhjemme. En fiberboks minder om en helt almindelig internetrouter, som du sikker har set før.
Hvordan tilslutter du en Fiberboks?
Udseendet af fiberboksen kan variere en smule fra producent til producent. Men generelt minder de meget om hinanden. De vil typisk have en eller flere porte på boksen, hvor kan tilslutte enheder en router til at fordele internetforbindelsen med.
Nogle fiberbokse indeholder også separate til tv via fibernet-forbindelsen. I andre tilfælde vil et eventuelt fibernetbaseret tv-abonnement kræve en separat boks, som kun bruges til dette.
Det hele er dog som regel meget ligetil. For når du modtager din fiberboks, vil den naturligvis komme med alle nødvendige instruktioner, som forklarer hvordan du sætter det hele op.
Hvad er en Fibernet router?
Når du har fået sat din fiberboks op, kan du tilslutte den medfølgende fibernet-router. Med den kan du få skabt et udgangspunkt for din internetforbindelse via fibernetforbindelsen. Fibernet-routeren gør det nemlig muligt at fordele internettet til alle boligens digitale enheder.
Fra fibernet-routeren kan du trække netværkskabler rundt til de enheder, der har brug for det. Eller tilslutte boligens eventuelle eksisterende kablede netværk til fibernetforbindelsen.
Fibernet-routeren indeholder også et trådløst netværk (WiFi), som du kan koble din bærbare computer, tablets og mobiltelefoner op på. Samt nogle af de mange husholdningsmaskiner som kan kobles til WiFi-forbindelsen i hjemmet, så du kan betjene dem med en app.
Ved hjælp af fibernet-routeren bliver det med andre ord supernemt at bruge det nye hurtige og stabile internet, du har fået derhjemme – og du kan i praksis klare dig med denne enhed alene. Det gør det billigt at etablere en højhastighedsinternetforbindelse til alle digitale enheder i husstanden.
Hvor sætter du en fibernet-router til fiberboksen?
På din fiberboks vil du typisk have en eller flere porte, og det vil typisk være port 1, hvor du skal tilslutte din fibernet-router med et internetkabel. Det kan dog variere fra producent til producent, så det er altid en god ide at læse de instruktioner som er kommet med fiberboksen, så du ikke er i tvivl om hvilken port du skal tilslutte routeren.
Efter du har tilsluttet routeren med et netværkskabel, er den faktisk allerede klar til at blive brugt af alle dine enheder i boligen. Det er altså med andre ord meget simpelt at sætte både kablet og trådløst fibernet op derhjemme efter at arbejdet med at få fibernettet ind i boligen er overstået.
Hvad koster installation af fibernet?
Det er naturligvis forskelligt fra udbyder til udbyder, hvor meget det koster at få installeret fibernet. Men generelt er det ikke specielt dyrt, da alle fibernetselskaber jo bare er interesserede i at få udbredt deres fibernet så meget som muligt. Regn med en pris på omkring et par tusinde for tilslutningen – og er du heldig, kan du få tilslutningen gratis. For er fibernetselskabet nyt i dit område, er det oftest sådan, de får kapret kunder fra de selskaber, som allerede opererer i området.
Udover tilslutningsudgiften til fibernetselskabet, skal du regne med en udgift til nedgravning af fibernettet inde på din egen grund. Dette kan du som sagt vælge selv at gøre, og så vil det naturligvis være gratis. Alternativt kan du få en entreprenør til at give et godt tilbud på at gøre det, eller få fibernet-selskabet til at foretage nedgravningen.
Endelig kan du som allerede nævnt også vælge at leje en minigraver, og gøre det selv. Det er en lille smule billigere i leje, end du skal betale en entreprenør.
Skal du have hjælp til opsætning af fibernet-udstyret, skal du også regne med en mindre udgift til teknikeren, som skal ud at sætte fiberboksen og routeren op hos dig. Igen kan du være heldig at få det gratis som en del af tilslutningen, hvis selskabet gerne vil kapre så mange nye kunder som muligt.
For så kan du nemmest og hurtigst muligt komme til at nyde den høje båndbredde og alle de fordele, som en fibernetforbindelse giver i din bolig. Du kan læse mere om fibernet her: https://onefiber.dk/.