I en tid hvor teknologien bare ræser afsted og der hele tiden kommer nye og bedre enheder og apps på markedet, kan det være svært at følge med. Det skifter så hurtigt at den app der var favoritten i går, er glemt i dag. Det kan derfor være en god idé at have nogle go-to apps, som man har på telefonen konstant og så kan man prøve en masse af og slette dem igen, når man bliver træt af dem, eller finder nogen der er bedre. I denne artikel giver vi dig 3 bud på hvilke apps, der er vigtige nok til at beholde på telefonen.

Facebook Messenger

Selvom man måske ikke er så meget til Facebook, så er deres Messenger app svær at komme udenom. Den gør det nemt at få fat i folk og let at holde kontakten med mennesker, som måske er flyttet til en anden by, eller til et andet land. Det er også en god måde at holde sig opdateret på hvad der foregår i vennekredsen eller i familien, ved hjælp af gruppebeskeder. Derfor mener vi at Facebook Messenger er værd at beholde.

Reddit

Det er ikke sikkert at du kender Reddit. Måske har du hørt om det, men du har aldrig rigtig sat dig ind i hvad det er og hvad det går ud på. Reddit er en genial app, som bedst kan sammenlignes med Facebook på steroider. Her må man stort set alt og der findes subreddits om alt mellem himmel og jord, både SFW og NSFW. Reddit er derfor et godt alternativ til Facebook, hvis man er til det lidt mere politisk ukorrekte.

Nexstory

Denne app er måske en overraskelse for mange, da der findes voldsomt mange andre apps, som måske er mere underholdende. Vi holder dog på at denne app skal med på listen, da Nexstory lydbøger er afhængighedsskabende. Appen har et stort udvalg og der er stort set en lydbog, til hver en smag, uanset hvad man er til. Lydbøger er en genial måde at slappe af på, eller at dyrke motion til. De fleste af os har en travl hverdag med mange pligter og vi har derfor svært ved at finde tid at læse en bog. Dette er dog ikke et problem med denne app, da man kan lytte uanset hvad man laver. Det kan være en god måde at peppe en ellers kedelig aktivitet op, som f.eks. rengøring eller andre sure pligter man har i sit liv.