Vælg en side

Hvis du har en hjemmeside med mange besøgende, er der gode muligheder for at tjene penge på den. Hvis du gør arbejdet ordentligt, kan du i visse tilfælde gøre det til din levevej. I denne artikel får du gode råd til, hvordan du gør. De fleste hjemmesider har én eller anden form for potentiale til at tjene penge. Hvis du har en populær hjemmeside med mange besøgende, har du gode muligheder for at tjene penge på dine besøgende. 

Først skal du stifte en virksomhed

Det første, du skal gøre, er at stifte en virksomhed, hvis du vel at mærke ønsker at tjene mange penge på din hjemmeside. Som privatperson kan du tjene 50.000 kr. om året, uden du behøver at registrere din virksomhed, men der er mange fordele ved alligevel at stifte en virksomhed.

Du kan godt starte med en enkeltmandsvirksomhed, men hvis du planlægger, at gøre din hjemmeside til din primære levevej, kan det være en god idé at stifte et ApS i stedet. Stiftelse af ApS sikrer, at du har begrænset hæftelse, ligesom du har bedre forhold, når det kommer til at spare penge op i virksomheden.

Sådan finder du ud af, hvor du kan tjene penge

Når du har en blog eller hjemmeside med meget trafik, kan du i de fleste tilfælde tjene penge på den. Det kræver blot, at du finder ud af, hvor der er det højeste afkast. Det kræver, at du prøver forskellige muligheder af.

Reklamer: Reklameindtægter er en god og stabil indtægt, omend det typisk ikke er her, du tjener de fleste penge på din hjemmeside. Du kan gøre brug af eksempelvis Google AdSense, som automatisk indsætter reklamer på din hjemmeside.

Sælg links: Du kan sælge links fra din hjemmeside. Hvis den er stærk og har en høj værdi i forhold til de faktorer, som Google lægger vægt på, kan du typisk tage mellem 500-2.000 kr. for et link fra din hjemmeside.

Affiliate: Affiliate marketing er et begreb, der dækker over, at du beskriver produkter eller ydelser og linker til dem. Når den besøgende klikker på linket, bliver der gemt en cookie, og hvis de foretager et køb, får du en provision af salget.

Premium indhold: Der er gode muligheder for at tjene penge på betalt indhold. Det kan eksempelvis være en e-bog, et kursus, webinar eller lignende. Det kræver, at du udarbejder det, men hvis du har en stærk hjemmeside med mange besøgende, har du allerede målgruppen – og så skal du blot udgive indholdet.