Man kan næppe påstå, at udviklingen indenfor bilverdenen nogensinde har stået stille, men sjældent har den gamle og traditionsrige industri stået i en så voldsom ombrydningstid som netop nu. Hvor bilerne i starten var rent analoge maskiner med motor og anden mekanik, gør alle mulige former for elektronik nu sit indtog overalt i bilen. Det sætter producenterne (nok især de mindre) på overarbejder for at kunne følge med udviklingen, men giver også os forbrugere nogle helt nye muligheder. Men selvom du har købt en ny, smart elbil, er der selvfølgelig stadig ingen vej udenom vedligeholdelsen af mekaniske ting som dæk, elbil bremse-service, pladearbejde mm. Bilerne er jo trods alt stadig fysiske objekter, som får fysiske skader, der ikke kan fikses med en software-opdatering over nettet.

Gør brug af tech-giganternes softwareløsninger

Til gengæld kan software-opdateringer over nettet alligevel gøre en verden til forskel for dig som bilejer. Både Apple (med deres CarPlay-system, der er tilpasset iOS) og Google (med deres Android Auto-system) har gjort deres indtog på det helt nye marked for integrerede infotainment-systemer til bilerne. Begge disse systemer er meget velpolerede stykker software, hvor det er tydeligt, at koncernerne har stor erfaring med at gøre deres produkter. Det ses bl.a. på kortsystemerne, som ofte vil være lige en tand mere præcise end det, som bilproducenterne selv kan diske op med.

Så hvis man kan sluge dén med, at en del af ens bil ”overtages” af de amerikanske giganter, er der altså en del at hente, når man med deres systemer tager det bedste fra begge verdener: Bilen fra de erfarne bilfabrikanter, og softwaren fra de erfarne softwareudviklere. En lang række bilfabrikanter, bl.a. Audi, BMW og Toyota, understøtter allerede de nye systemer. Så når du skal til at købe en ny bil, kan det i høj grad være værd at undersøge, om bilen understøtter et af systemerne.